Min Tilgang

Vi finder vejen sammen

Min tilgang til terapi

Jeg tager altid udgangspunkt i din unikke situation og tilpasser terapien til dine behov. Vi arbejder sammen om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan udforske både udfordringer og ressourcer.

Nogle gange arbejder vi med korte forløb, der fokuserer på konkrete udfordringer. Andre gange dykker vi dybere ned i mønstre og temaer, der ligger bag de problemer, du oplever, for at styrke din selvforståelse og personlige udvikling. Jeg tror på, at terapi skal være praktisk anvendeligt, så du ikke kun oplever indsigt, men også konkrete forandringer i din hverdag.

I mit arbejde anvender jeg veldokumenterede metoder som kognitiv adfærdsterapi og ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Samtidig lægger jeg vægt på at skabe en tilgang, der tager højde for hele dig – dine tanker, følelser, værdier og relationer.

Mit mål er at hjælpe dig med at navigere i de udfordringer, du står overfor, og styrke din evne til at leve et liv, der føles meningsfuldt og autentisk

 

Tilgang


For at støtte dig i din udviklings- og forandringsproces anvender jeg en integreret tilgang, der kombinerer ACT, kognitiv terapi og neuroaffektive strategier. Denne kombination skaber et trygt rum, hvor vi sammen kan udforske og forstå forskellige aspekter af dine følelser, erfaringer og din personlighed.

Jeg tror på, at et trygt og tillidsfuldt terapeutisk forhold er fundamentet for positiv forandring. Det er afgørende for at skabe en atmosfære, hvor du kan føle dig sikker nok til at undersøge de dybere lag af dine oplevelser og tanker.


Testimonials

  • Maria
    Lisbeth har været en uvurderlig støtte for mig i en længere periode, hvor livet har ramt mig gentagne gange. Hun er den første psykolog, jeg har mødt, som ikke kun høre mine ord, men som også fornemmer, hvad der lægger bagved ordene. Hun har skabt tillid og et trygt rum, hvor jeg kan sige alt. Intet er forkert. Intet er for stort eller småt. Intet er for hårdt. Der blev lynhurtigt skabt en god kemi imellem os, som har været grobund for et længerevarende forløb. Lisbeth har udfordret mig og skubbet mig, men altid i et tempo som passede til mig. Når tvivlen om mine evner og psykologforløbet har ramt mig, har hun altid givet plads til tvivlen, men hun har også støttet mig og samlet mig op. Hun har tydeliggjort mine reaktions- og tankemønstre for derefter at vise mig, hvordan jeg kan håndtere dem på en bedre måde. Jeg levede et liv, hvor verden føltes hård og ubarmhjertig. Hun viste mig, der var en anden verden fyldt med muligheder og drømme. Hun har fået mig til at indse, hvad jeg er i stand til som menneske.   Hun har først og fremmest set mig, som det menneske jeg er. Hun har tilpasset terapien, så den passede til mig, i stedet for at jeg skulle passe til terapien. Jeg er stadig på vej mod et bedre liv, men med Lisbeths hjælp fortsætter jeg i den rigtige retning.
    Maria
  • Louise
    Allerede i vores første samtale blev det trygt at tale med Lisbeth. Hun har en helt særlig evne til at skabe et rum, hvor man føler sig forstået og mødt. Gennem hendes nærvær og professionelle tilgang hjalp hun mig med at sætte ord på mine tanker og følelser, som jeg tidligere havde svært ved at dele. Lisbeth gav mig konkrete redskaber og perspektiver, der har gjort en stor forskel i mit liv. Hendes empati og engagement gør hende til en helt særlig støtte i svære tider.
    Louise
  • Julie
    Jeg har været i et længere forløb hos Lisbeth pga. svær angst. Jeg er virkelig glad for, at jeg startede op, det var svært at tro på, at der var hjælp. Men det var der. Mere anerkendende og kompetent psykolog har jeg ikke mødt før.
    Julie
  • Jesper
    Jeg havde aldrig tidligere talt med en psykolog, men pludselig blev jeg slået helt ud af kurs. Mine samtaler med Lisbeth blev et vendepunkt i en tid, hvor jeg ikke kunne se mig selv ud af mørket. Jeg er dybt taknemmelig for den forskel, hun har gjort i mit liv.
    Jesper